Top
Menu Luk

Hvornår bruger man et smartair-system?


Et smartair-låsesystem giver dig mulighed for at styre, hvem der skal have adgang til hvilke steder, uden at de skal stå og fumle med nøgler ved hver dør, de kommer til. Med smarte kort- og chip-løsninger har det aldrig været nemmere at administrere adgangsforhold.

Udskift nøglen med en chip

Med Smartair Solo fra RUKO, kan du udskifte din normale lås på din hoveddør med en elektronisk en, der aktiveres via en chip, du passende kan sætte i dit nøglebundt. Solo-udgaven af Smartair-systemet er udviklet til kun at fungere for sig selv, deraf navnet. Det er et alternativ til dem, der gerne vil slippe for at bakse med nøgler, når de har favnen fyldt med dagligvarer eller småbørn. Ved at holde chippen foran scanneren på låsen, kan scanneren registrere chippens programmering og se, om denne chip giver adgang til din bolig. Er det tilfældet, slår låsen fra, og du er inde. Fordelen ved en chip er blandt andet, at hele låsen ikke skal udskiftes, hvis du taber din nøgle. I stedet kan du få programmeret en ny chip. Det gør det også lettere at overdrage boligen til en ny ejer, da denne så kan få omprogrammeret chippen. Det betyder, at man har overblik over, hvem der kan få adgang til din bolig.


Dine medarbejdere følges med registrering af kort

Har man arbejdet i en stor virksomhed, ved man, at medarbejderne ofte bruger deres medarbejderkort i stor stil. De små, personlige plastikkort bliver brugt til alt fra registrering af mødetidspunkt til print og betaling for kantineordning. Kortene giver også ofte adgang til de relevante områder, medarbejderen skal arbejde i, og det betyder, at systemet for adgangskortet arbejder sammen med låsesystemet.

Smartair-systemet benytter Mifare-teknologi i deres adgangskort og -chip, der er kompatibelt med eksempelvis timeregistrerings- og kantineordningssystemer. Et medarbejderkort gør det altså muligt at styre, hvor medarbejderne har adgangsrettigheder, og samtidig registrere dem i andre systemer, der ikke har noget med låsesystemet at gøre. Det gør det nemt og bekvemt for både medarbejderen og arbejdsgivere.

Ved at koble låsesystemet sammen med en wireless-løsning, har man mulighed for at låse flere låse samtidig fra en central position. Det kan være en fordel, hvis man arbejder i en institution, en butik eller på et hjem, hvor man vil sikre sig, at der er helt låst af alle steder ved lukketid.

Når adgangskontrol er din forretning

Der er virksomheder, hvis’ forretning afhænger af, at de har en effektiv og overskuelig adgangskontrol. Et eksempel, der allerede i mange år har gjort brug af adgangskontrolsystemer er hotelbranchen. Der er nyt for de færreste, at man får udleveret et lille kort, når man skal have adgang til sit hotelværelse. Nogle gange er det et kort med en indbygget chip, andre gange opererer systemet ud fra en stregkodelæser. Fælles er, at adgangen gives via et kort, og at låsen er elektronisk.

Et andet eksempel er forretninger som fitnesscentre, hvor medlemmerne skal registrere deres medlemskab, når de møder op, eller hvor de kan komme ind i centeret efter lukketid. Medlemmer får et unikt kort med en chip, der har en identifikationskode. Ud fra medlemskabstypen giver kortet adgang til visse ting som hjemmesiden, centeret og endda holdtilmelding. Adgangskontrollen kommer også i spil, når et medlem opsiger sit abonnement. Dette kan ofte gøres via en hjemmeside, og derfor afleverer medlemmet ikke sit kort. Det er derfor nødvendigt at chippen deaktiveres, når medlemskabet afsluttes.